JIU JITSU · KARATE · BRASILIANSK JIU JITSU · TUMLEHOLD · SPORTSKARATE · TOKUSHINRYU KOBUDOADMINISTRATION
Navigation
Forside
Randori
Træning
Kontingent og priser
Holdtilmelding
Uge oversigt
Søg
Links
Kontakt info
Udmeldelse
Randori webshop
Besgende
Gster online: 1
296,793 Unikke besg
Ingen brugere online

Antal brugere: 12
Nyeste bruger:
   
Klubhistorie

Et rids over hvad der foregik i ”Randori” i årene 1954-2003.
(Det skal lige nævnes, at enkelte af årstallene – specielt de nyeste, er lettere vejledende, da kilderne ikke var helt præcise!)

 

1954
22. juni. Dragonerne i Holstebro har besøg af Joe og Douglas Robinson fra Sydafrika, som giver en opvisning i Judo.6. september. Hans Brodersen, i samarbejde med Bent Torben Holm, Kaj Jørgensen, Bent Vestergård, Leo Hansen og Jørgen Ferdinand, stifter ”Randori”. I starten foregår træningerne på Dragonkasernen og på Brodersens gård ”Dyrebyvestergård”, ude i øvelsesterrænet. Til hver træning og kamp skal madrasserne bæres ud på gårdspladsen.Senere flytter ”Randori” til Sønderlandsskolens gymnastiksal, hvor faciliteterne er lidt bedre egnede. Nu er medlemstallet på ca. 30. Det er ikke ubetinget alle, der får lov til at blive medlemmer af ”Randori”. Hvis man opfører sig som en ballademager, er man ikke velkommen. Dette bliver også indskrevet i klubbens vedtægter.

 

1955
Verner Hald henter det første danske mesterskab til klubben. Hans Brodersen tager om sommeren den fornemmeste mestergrad, nemlig den 5. internationale mestergrad i Jiu-Jitsu.

 

1956
Ved den årlige generalforsamling må formanden Bent Holm trække sig fra sin post. Den ny formand bliver Erik Hedegård fra Skave.

 

1957
Hans Brodersen erobrer det sorte bælte ved et stort stævne i Holstebro. Dette gør ham til den første jyde, og den tredje dansker med graden.Brodersen vælges til næstformand i Dansk Judosportsforbund ved et forbundsmøde i København. Ved samme møde besluttes det endvidere, at kvinder også kan deltage ved de kommende Danmarksmesterskaber. Ved dette stævne er ”Randori” repræsenteret med 14 deltagere, hvor det bliver til to danske mestre: Henning Laurberg og Ryan Holm. I dameklassen bliver Grethe Clausen nummer to.Ved generalforsamlingen vælges en helt ny bestyrelse.

 

1958
I dagene fra den 3. til den 7. april afholdes der international træningslejr i Danmark for første gang. Lejren ledes af den østrigske professor Baur, som kun underviser i Judo. Her får Ryan og Bent Holm sort bælte, hvilket imponerer Baur i sådan en grad, at han inviterer dem til Østrig. Grethe Clausen og Per Bay Jensen består til brunt bælte. Lars Nedergård, Knud Ibsen, Erik Steensgård og Sonja Nielsen består til orange bælte.De fire klubber: Hjørring, Brønderslev, Sindal og Holstebro danner deres eget forbund, som de døber ”Dansk Judosports Forbund af 1958”.Per Bay Jensen står i spidsen for den nye generation.Årene herefter sker der ikke det helt store.

 

1962
Klubben optages officielt i DJU, og det begynder at gå godt igen i form af stævner og træninger. Dog må Per Bay Jensen sande, da han forlader formandsposten for at flytte til Århus, at klubben på ganske få måneder er gået i stå. Brodersen har trukket sig tilbage, så den unge Kurt Jacobsen overtager formandsposten.

 

1965
Svend Pedersen og Kurt Jacobsen gradueres til bronze i Jiu-Jitsu.

 

1968
”Randori” får igen en jysk/fynsk mester, det er Niels Svendsen der vinder i junior rækken.

 

1969
Klubben afholder Danske Mesterskaber, men der er ikke noget overskud, så klubben tjener ikke på arrangementet. Som plaster på såret, lykkes det Svend Pedersen at få bronzemedalje i mellemvægt.Henning Lindballe består til sort bælte på rekordtid – lige godt tre år! Og Kurt Kristensen følger lige efter.
Med den nye generation fulgte også nye regelsæt. Specielt i form af optagelseskriterier. Man gjorde det nu muligt for de helt unge/små at starte i klubben, da man måtte sande, at hvis man skulle kunne konkurrere med udlandet, kræves det, at man er påbegyndt træningen allerede i 6-7 års alderen.Det er tid til at finde en ny formand, som kan genoprette den efterhånden negative økonomiske situation. Valget falder på Svend Åge Sørensen.

 

1970
Svend Pedersen får guld i Jiu-Jitsu. Han er også med på pokalholdet der vinder det midtjyske mesterskab. Med denne sejr, placeres Holstebro i 2. division. Med ene sejre i denne sæson, kommer Holstebro videre til 1. division. Pokalholdet består af: Albert Søgård, Svend Pedersen, Niels Svendsen og træneren Ole Jensen. Den femte plads var der udskiftning på.Svend Pedersen og Kurt Jacobsen får gradueringsret til sølv og bronze.

 

1974
Laust Jacobsen vinder bronze ved de nordiske mesterskaber i Finland. Dette år tages en ny vægtklasse-inddeling i brug. Den består af, at en givent hold skal inddeles i fem vægtklasser.Til trods for den nye vægtklasse-inddeling, som er en fordel for ”Randori”, og en første plads i 2. division, bliver det ikke til oprykning igen.

 

1975
Formanden Yngvi Birksø konstaterer, at ”Randori” er inde i en stærk periode. På grund af udvidelse af 1. division rykker Holstebro med op, og kan igen bryste sig af, at være i den fineste række.Laust Jacobsen deltager både ved DM, NM og EM.

 

1976
Den nye formand, Walther Schurich opfylder klubbens drøm om at få egne lokaler.Divisionsholdet, som består af: Bjarne Pedersen, Laust Jacobsen, Niels Svendsen, Yngvi Birksø og Albert Søgård står for den store overraskelse i form af, at vinde sølvmedaljer i danmarksturneringens fornemmeste række.Indenfor Jiu-Jitsu er man ved at omlægge retningslinjerne, da de to grene skal køres sammen. Endvidere er man ved at indføre Karate i Jiu-Jitsu.Svend Pedersen vælges ind i Teknisk Råd.

 

1977
Med fire nybagte jyske mestre i seniorrækken, og flere ungdomsmestre, skulle ”Randori” dog inkassere en dukkert ved de danske mesterskaber, hvor det kun blev til en sølv- og to bronzemedaljer.Jiu-Jitsu afdelingen har stået i stampe i nogle år, men er nu klar igen. Det nye pensum er blevet godkendt, og Svend Pedersen er bestået gradueringen til 1. Dan.Der afholdes Jiu-Jitsu sommerlejr i Holstebro.

 

1978
Der afholdes Åbne Holstebro Mesterskaber, med initiativ af Ole Jensen og Bjarne Pedersen.Judoklubbens talentrække står stærkt med Laust Jacobsen, John Asmussen, Michael Madsen og de nye: Peter Espersen og Fin Vestergård.Svend Pedersen har travlt med at få Jiu-Jitsuen op at stå på Sjælland, og han må derfor slække på tøjlerne på hjemmefronten.Jiu-Jitsu sommerlejren skal igen afholdes i Holstebro.

 

1979
Mange af Judo-klubbens bedste kæmpere forlader byen, og de må rykke ned i 2. division.Klubbens formand, Niels Svendsen erhverver det sorte bælte.Jørgen Jokumsen består til sort bælte, og bliver den nye cheftræner i Jiu-Jitsu sektionen.Per Pilmann består til sort bælte på sommerlejren.Henning Lindballe og Kurt Kristensen får guld.Klubben får en meget tiltrængt gave i form af nye måtter.

 

1980
Per Pilmann overtager posten som cheftræner i Jiu-Jitsu.Bjarne Pedersen overtager formandsposten, og må stå med dén overraskelse der følger med, når man opdager at kasseren, for at dække over personlige problemer, har snydt med forkerte tal. Gælden opgøres til ca. 30.000 kr. Efter valg af ny kasser, Peter Espersen, og oprettelse af nogle sponsorkontrakter begynder skuden heldigvis langsomt at vende igen.

 

1981-84
John Asmussen er kommet med i OL-truppen til 1984.Michael Madsen er på landsholdet, Peter Espersen og Thomas Petersen er med på ungdomslandsholdet, så alt i alt begynder det at køre for Judo-afdelingen igen.Med Niels Svendsen og Mogens Schneider på holdet går ”Randori” lige igennem 2. division, med kun ét nederlag i bagagen.Der afholdes uofficielle danske mesterskaber i Jiu-Jitsu for første gang, og Holstebro får både sølv og bronze.Lars Jensen, Flemming Pedersen og Birthe Pedersen får sort bælte.Økonomien er igen bæredygtig, og formandsposten overgives endvidere til Albert Søgård.John Asmussen består til sort bælte. Der afholdes sektionsmesterskaber i Jiu-Jitsu, og Holstebro klarer sig forrygende. Gitte Marlene Bach vinder sin klasse, Arne Gram vinder guld og Poul Thomsen løber af med sølvet.Til nationalgradueringen i Horsens dette år, består både Henning Lindballe og Svend Pedersen til 2. Dan. Desuden består Connie Jeppesen og Steen Berthelsen til sort bælte, og Arne Gram til brunt bælte.Klubbens økonomi er igen i plus med et overskud på ca. 10.000 kr.John Kvist og Peter Espersen består på sommerlejren til sort bælte.Det lykkes Judo-klubben, med nød og næppe, at beholde deres plads i 2. division.Michael Madsen og Fin Vestergård består begge til sort bælte.Indenfor Jiu-Jitsu er Pia rask bestået til den fornemme grad 2. Dan, og Claus Larsen har erhvervet sig sort bælte. Ian Hallundbæk Eriksen vinder guld ved Unions ungdoms mesterskab - Uofficielt ungdoms DM under 38kg. Finn Vestergaard vinder sølv til nordisk mesterskaber.

 

1985-95
Jiu-Jitsu: Torben Nørby, Claus Jørgensen samt Rasmus Thybo består til 1. dan. Jiu-Jitsu klubben melder sig ud af DJU og ind i DGI.

 

1996
Randori: Flytter til nye lokaler på Gartnerivej.

 

1997
Judo: Simon Fisker, Ulrik Lykke Jensen samt Mads Johansson vinder guld ved Åben Fynsk Judo Cup. Michael Lauridsen vinder sølv ved Åben Fynsk Judo Cup.

 

1998
Judo: Ulrik Lykke Jensen, Simon Fisker samt Jeanette Skjoldborg vinder guld ved stævnet i Ebeltoft. Andreas Fisker og Torsten Kjærgaard vinder sølv ved stævnet i Ebeltoft. Morten Christensen vinder bronze ved stævnet i Ebeltoft. Ulrik Lykke Jensen og Simon Fisker vinder guld ved stævnet i Skive. Mads Johansson, Jeanette Skjoldborg, Andreas Fisker samt Jacob Baadsgaard vinder sølv ved stævnet i Skive.
Jiu-Jitsu: Morten Jessen vinder guld ved Landsmesterskab. Anders Schmidt, Jesper N. Pedersen samt Mads F. Søndergaard vinder sølv ved Landsmesterskab. Jens Jacob Schrøder og Mads F. Søndergaard vinder sølv til amtsmesterskab i Vejle.

 

1999
Jiu-Jitsu: John Ostersen og René Steensen består til 1. dan. Camilla Jepsen og Mads F. Søndergaard består til 1. kyu.

 

2000
Randori: Ole Jensen siger farvel efter 33 år i bestyrelsen, John Ostersen overtager formandsposten.
Jiu-Jitsu: Karin Svendsen består til 1. kyu. Mads F. Søndergaard består til 1. dan. Mads F. Søndergaard overtager jobbet som cheftræner efter John Ostersen.
Judo: Lars Poulsen, Sam Dalsgaard, Ulrik Lykke Jensen samt Simon Fisker vinder guld ved stævnet i Ebeltoft.

2001
Jiu-Jitsu: René Steensen består til 2. dan.
Judo: Ulrik Lykke Jensen består til 1. dan. Jesper Follesen vinder guld ved DM.
Christian Bo Jensen vinder sølv ved DM. Sidsel Børsting vinder sølv i en drengerække ved Horsens Cup.

 

2002
Randori: Nye måtter efter 29 år.
Jiu-Jitsu: Mads F. Søndergaard og Karin Svendsen bliver uddannede klubinstruktører/DJSF-instruktører.
Judo: Ian Eriksen består til 1. dan. Kathrine Børsting vinder sølv ved DM. Søren Højlund Bisgaard vinder bronze ved DM. Kathrine Børsting, Filip Flink Henriksen, Jonas Kokholm, Bjarke Hansen samt Ulrik Lykke Jensen vinder guld ved Nordvest cup. Jesper Follesen vinder sølvmedalje ved Nordvest cup. Sidsel Børsting, Alexander Nielsen samt Michael Beck vinder bronze ved Nordvest cup

2003
Jiu-Jitsu: René Steensen består til 3. dan. René Steensen kommer ind i Teknisk Udvalg, og Karin Svendsen kommer ligeledes ind i Uddannelses Udvalget indenfor DJSF. René Steensen færdiggør uddannelse til kursusinstruktør. Der kommer ny hjælp til trænerstaben i form af Kian Haynes og Kitt Skovhede, der træder til som hjælpetrænere.
Judo: Kathrine Børsting og Michael Beck vinder guld ved DM. Jonas Kokholm, Philip Flink Hansen, Peter Lynge Sørensen, Sidsel Børsting og Hans Henrik Hansen vinder bronze ved DM. Michael Beck og Kathrine Børsting vinder Guld ved Jysk Mesterskab, dog uden kamp. Sidsel Børsting, Henrik Vendelbo, Jonas Kokholm samt Jens Børsting vinder Sølv ved Jysk Mesterskab. Kathrine Børsting vinder Guld ved Nordvest cup. Alexander Nielsen, Lars Skaarup og Simon Kobberup vinder Bronze ved Nordvest cup. Sidsel Børsting, Michael Beck, Jonas Kokholm samt Lars Poulsen vinder sølv ved Nordvest cup.

2004
Randori: Klubben har 50 års jubilæum.
Jiu-Jitsu: Voksens holdet er nu så stort at vi har plads problemer. Bedste resultat gik til Allen Kjældsen. Fighter pokalen gik til Martin Sidelmann.

 

2005
Randori: Klubben flytter til nye lokaler på Gartnerivej 43. Som mange af træner og eleverne har hjulpet med at sætte i stand. René Steensen gennemføre DGI´s forenings leder uddannelse.
Jiu-Jitsu: Jakob Dufresne og Allan G. Kjældsen starter som hjælpe træner på børneholdet. Mads F. Søndergaard og Karin Svendsen til opnår graduerings ret til 3. kyu.

 

2006
Randori: Jiu-Jitsu har startet et Tumlehold på hver 2. søndag. Det er er Karin Svendsen der står for holdet. Isshinryu Karate starter op i klubben. Det er Mads Nørby der er træner for holdet.
Jiu-Jitsu: Amanda Sommer Degn starter som hjælpe træner på børneholdet.
Judo: Vandt 2. division for seniorer. Lars Ferré Poulsen er blevet udtaget til Landsholdet.

2007
Randori: Brasiliansk Jiu Jutsu starter op i klubben. Det er Bo Pedersen der er træner for holdet.
Jiu-Jitsu: Mads Foged består til 2. dan. BJJ: Vi har få 2 uddannet instruktører.

 

2008
Randori: Der er en ny hjemmeside klar. Her kan trænerne selv opdatere hjemmesiden. Arnis starter op i klubben. Det er Ole Holm der er træner for holdet.
BJJ: Bo Pedersen består til lilla bælte.
Judo: Jonas Kokholm vandt dm.

2009
Randori: Der er blevet indkøbt et EDB system til medlems styring og økonomi. Træner kan nu selv sende girokort ud til ny opstartede medlemmer. Filipinsk stokkekamp kaldet Kombatan Arnis starter op i Randori under Ole Holm 2. dan.
Karate: Jan Bech består til 1 dan. 

2010
BJJ: deltager ved Swedish Open, Nordtyske mesterskaber og Nordic open med flere medalje placeringer. Ydermere får Randori sin første Europamester i Hayastan grappling Challenge, Bo Pedersen fra BJJ Holdet.
Jiu Jitsu: Rune Andersen består til 1. dan sort bælte. Jiu Jitsu afdelingen trækker sig ud af Dansk Jiu Jitsu & Selvforsvars Forbund. Rune Andersen og René Steensen grundlægger Randori Jiu-Jitsu.
Karate: Mads Nørby besøger Okinawa i Japan for et træningsophold under Tsuyoshi Uechi 8. dan og Katshuhiko Shinzato 9. dan.

 

2011
Randori: Sportskarate starter op i Randori v. Kim Brix Andersen.
Judo: Mathias Ferré vinder DM i ungdomsrækken samt senere på året seniorrækken.

 

2012
Karate: Jan Bech består til 1. dan sort bælte i Isshinryu Karate. Ole Holm består til 3. dan i Kombatan Arnis

 

2013
Randori: Arnis stopper i Randori regi.
BJJ:
Jiu-Jitsu:
Judo:
Karate:
Sportskarate:

 

2014
Randori: Klubbens 60 års jubilæum afholdes, med opvisninger fra alle afdelinger. Og der er stor fest om aftenen.
BJJ:
Jiu-Jitsu: René Kallehauge består til 1. kyu.
Judo:
Karate:
Sportskarate:

 

2015
Randori:
BJJ:
Jiu-Jitsu: René Steensen består til 4. dan. Det er Randoris første 4. dan i Jiu-Jitsu.
Judo:
Karate:
Sportskarate:

SPONSORER
Klubbonus